Porto - Santiago de Compostella - Fisterre

Den sidste del af min CAMINO-tur

Vi er nu i februar måned - min rygsæk er næsten pakket - for jeg glæder mig for vildt til at gå min sidste tur på Caminoen - afrejse den 26. maj


Livet er et eventyr - og de fleste af os har nok oplevet både op- og nedture.

Når man har ondt psykisk, så kan det også give fysiske smerter - og det skal man gøre noget ved. Og hvad gør man så :) ?

  

Man tager da på vandring - og hvor er det bedst at gå, når man feks har lidt knæproblemer og ikke kan gå forlæns ned af en trappe. Man vælger selvfølgelig ikke stedet med de højeste bjerge - men derimod områder, som man kan magte - og områder der taler til sjæl og sind. Jeg købte nogle bøger på nettet, meldte mig ind i en gruppe, fulgte en hjemmeside - og vups, så vidste jeg, hvor jeg skulle hen. Et kæmpe eventyr ventede. 


Det blev til to ture, den første i 2019, den anden i 2022 - og begge var op gennem Portugal og endte i Spanien. Og for nu at fuldføre mine vandringer, så har jeg besluttet at tage den sidste vandring, nemlig fra Santiago de Compostella til Finisterre og retur. Det bliver så fedt. 


Tasken er næsten pakket - og i dag har jeg bestilt ekstra dutter til mine stave -  og vi tager afsted den 26. maj 2024





Vi lagde begge gange ud fra Porto, hvor vi havde overnattet og tog toget den første gang, og en bus anden gang op til Mathosinhos. Og derfra vandrede vi, alt imens vi nød havets brusen - det var så fantastisk.


Når vinden blev for skarp og vi trængte til skyggen, så gik vi ind mod centralruten, som vi hurtigt fandt - takket være alle de gule pile, som viste os vejen.


Jeg havde ikke overhovedet trænet hjemmefra, så mine knæ måtte også have lidt hjælp fra et apotek og jeg måtte sende bagage hjem. 


Den første gang endte vi med at få bagagen kørt - meget billigt fra sted til sted, og 2. gang, så kendte jeg mine begrænsninger :) - max 6 kg i rygsækken :) :) :)

Nu har du fået et lille indblik i, hvor fantastiske ture jeg allerede har haft - og snart vil jeg lægge en opdatering ind på min afsluttende tur :)


Ses ....